I landsbyen Fissibu laver fødselshjælperne hiv/aids awareness på markedsdagen en gang om ugen (de to øverste billeder). Kathrine er også så heldig, at hun finder det hun plejede at spise i Tanzania, hvor hun voksede op. Men alt det her feltarbejde er hårdt - og det ses tydeligt på den sovende fjeldrøv...
Øverst ses vores første møde med nogle kvindelige zoere (traditionelle samfundsledere/stammehøvdinge). Det var virkelig en ære for os at møde dem - og åbenbart også for dem, eftersom de gav os en fin høne da vi skulle afsted.
Vi får også mulighed for at gense vores dejlige Zorzor. Zorzor har fungeret som overførelses lokation for de mange internt fordrevne der kommer fra flygtningelejre, og vender tilbage til deres hjem. Her (billed nr. 2) ses det syn der møder liberianerne når de vender tilbage - en sønderskudt bygning, hvorpå der står "welcome"... Nederst ses en hyggelig madmor, der tilbereder den liberianske velamgende rice and soup.
Vi får også et par dage i Foya, der grænser op mod Sierra Leone. Her er byen meget mærket af krigene, og alle huse i byen ligger i ruiner. Det er utroligt så langt de tilbagevendte internt fordrevne er kommet med genopbygningen - men der er lang vej i nu. Som de siger: "I år er der i det mindste høst nok til at vi kan få mad."
Så er vi nået til Voinjama i det nordlige Liberia. Her er smuk natur, dejlige mennesker og rig mulighed for at nyde begge dele mellem talrige interviews og observationer.
Så er vi på vej ud for at observere vores dejlige fødselshjælpere (øverst) lave en hiv/aids outreach i en landsby Turen går gennem den smukke natur og ualmindeligt snævre veje (billede nr. 2), og forbi de frodige rismarker (billed nr. 3). Endelig lander vi alle i Hassegellowah, hvor townchiefen tager godt imod os.
