mandag den 25. juni 2007

På vej mod et fjernt hjørne af Liberia



Mange kilometer og manger timer tilbringes på vejen alt imens vi rystes godt sammen på forsædet af den store truck. Vi krydser grænsen til Lofa-county, der markeres af et dynamisk floddelta, der vælter igennem hele landet fra Guinea til Sierra Leone. Den røde jordvej løber som lange ar igennem enorme mængder af grøn i alle nuancer. Her er frodigt og fredfyldt og hjertet slår lige det hurtigere.



Øverst er vi i Ingenmandsland på vej mod Guinea med vores crew - de dygtigste hiv/aids rådgivere!
Midtfor ses de tidligere rebelsoldater i gang med at blive integreret i samfundet igen ved at forberede vejene på regntiden. Dette gøres ved at støbe cementrender langs grusstierne, så vejene ikke flænses op af vandstrømme.
Nederst ses Kathrine i godt selskab med drengene fra Zorzor på Ma Kruno, hvor maden smager særligt godt, når den indtages i dagens sidste solstråler, med bjergene som tavse tilskuere...

Kvinder i bushen




Kvinderne er nogle af dem, der virkelig får tingene fra hånden, arbejder for føden og bruger gerne naturens ressourcer til det. Christel forsøger at blive en rigtig afrikansk kvinde og krammer gerne en palme på sin vej for at komme af med noget af sin overvældende kærlighed til Moder jord.

Interviews i Lofa




Øverst ser I de traditionelle fødselsmedhjælpere samlet under landsbyens store træ i Fisibul (som betyder 'under træet').
I midten ses en kvindelig Zoe, der fungerer som de traditionelle autoriteter, der ifølge kulturen står for juridiske afgørelser, ritualer i form af omskæringer og armærkning som symboliserer overgangen fra barn til voksen, samt helbredelse via bl.a. natururter. Zoerne har meget respekt omkring sig, ikke mindst fordi de ofte anses for at have en speciel kontakt med den åndelige virkelighed.
Nederst ses endnu en traditionel fødselshjælper der får udleveret fødselskit - der består af plastikhandsker og sterialiseret barberblad, så de kan foretage fødsler uden hiv-smitterisici.
De internt fordrevne mennesker er først begyndt at vende tilbage til det nordlige Liberia siden 2005/2006. Lofa er meget mærket af krigen endnu, og der er langt til genopbygningsarbejdet er fuldført.